HIV i samfundet

Hiv kan være svært at tale om. Det berører tre store tabuer i vores samfund: Smitte, seksualitet og død. I kølvandet følger ofte skyld og skam.

Mange mennesker har aldrig mødt en person, som de har vidst var hiv-smittet. Det de fleste ved, er noget, som de har hørt eller læst om. Den viden kan være fyldt med fejl, mangler og fordomme. Og jo mindre man ved, jo mere unuanceret og kategorisk opfattelse kan man have.

Berøringsangst over for hiv-smittede er ikke ualmindelig, - - - ”det er nok det sikreste”!

I 2004 viste Aidsfondets undersøgelse, at 71 % af befolkningen mente ikke, at man kan være hiv-smittet og arbejde som sygeplejerske.

Hiv-smittede skal man omgås på samme naturlige måde, som man omgås alle andre.

Levevilkårsundersøgelsen for hiv-smittede fra 2008 viste, at mange hiv-smittede føler sig isolerede.
Om hverdagens udfordringer skriver forfatterne Mie Carstensen og Anders Dahl: Citat: Næsten hver tiende har oplevet, at andre er mennesker er bange for dem og holder afstand – men endnu flere har oplevet, at de selv føler sig smitsomme, og derfor har holdt fysisk afstand til andre.

En hiv-smittet, som ved at han er hiv-positiv, kan blive idømt op til 8 års fængsel for at have dyrket usikker sex uden at fortælle om sin hiv-status.

I Schweiz mener lægerne, at der ikke er risiko for at overføre hiv til sin ægtefælle ved usikker sex, såfremt den hiv-smittede har været velbehandlet i mere end et halvt år, og ikke har andre sexsygdomme.